Ved godt jeg lige har skrevet. men gør det lige igen, for nu er der noget der fylder igen.
Har lige været på gåtur med min kontakt person, og vi snakkede, eller.. hun snakkede i hvert fald. Jeg ville rigtig ha' fortalt hende noget omkring mit angst anfald i nat. men jeg kan simpelhen bare ikke få det sagt. Aner virkelig ikke hvordan jeg skal starte, hvordan jeg skal sætte ord på, hvordan det skal slutte. ARG! JEG BLIVER SINDSYG! - vel og mærket hvis jeg ikke er det i forvejen!
Det er hellere ikke nemt når stemmerne siger at, jeg simpelhen ikke må, hvis jeg skal have nogle forhåbninger om at opretholde min facade. De siger at der er ingen der gider at hører på mit ævl anyway. HADER DEM. Men de er det eneste der kan beskytte mig.
Da vi var ude og gå, følte jeg at jeg blev forfulgt.. men det er jo ikke noget nyt. Menneskerne vi gik forbi havde røde øjne og onde blik. Føler alle skuler til mig, de tænker nok, sikke en særlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar