UDSKREVET!

Jep, i går blev jeg udskrevet, efter 6 hårde uger. Jeg er tilbage på mit bosted, og det er jeg delvist glad for.. På den ene side er jeg glad for at være ude fra afdelingen, på den anden er jeg ikke så glad for at jeg stadig har det lidt skidt på bostedet.

Min ældste lillebror har måske fået ''konstateret'' ADD. Eller det vil sige, han var til en psykolog hvor hun sagde at hun ville ''udrede'' ham. Hun mente så at han måske havde ADD. Min anden lillebror er har ADHD (DAMP), så det kører bare!

Jeg synes det er lidt hårdt alt det med mine brødre og min mor. Min mor er jo også syg, og tror hun har det ret hårdt fortiden. Jeg ville bare sådan ønske at de alle sammen kunne have det godt. Jeg ville ønske at jeg kunne tage alt deres smerte!

Måske en fremtidig udskrivelse?

Ja i dag får jeg måske en dato på min udskrivelse.. Det eneste jeg skal gøre er at gå med til en frivillig indlæggelse.. og de fleste ville nok sige: piece of cake. Men jeg ser nok lidt anderledes på det.. Jeg vil enormt gerne sige ja til en frivillig indlæggelse, problemet er at jeg overhoved ikke stoler på mig selv, jeg tror måske at det første jeg ville gøre er at be om en udskrivelse, og så tage hjem og begynde at skade mig selv endnu mere.. eller det der er værre, overveje selvmord igen.. For the truth er: jeg har stadig selvmords tanker, og jeg har stadig lyst til at skade mig selv mere end jeg gør i forvejen. Så er lidt splittet..

Jeg tror blandt andet også at jeg vil sige nej tak til indsprøjtningen med mit medicin i morgen. Jeg føler ikke jeg kommer videre end det stadie jeg er på nu. Jeg har stadig stemmer, og får stadig ''anfald'' en gang i mellem.. Osv. Når jeg er ude og gå tur får jeg ind imellem lyst til at springe ud foran en bil. Jeg synes i det hele taget at det er ret svært det her.

Hvad skal jeg dog stille op med mig selv efterhånden?!