Magter snart ikke mere?

Jeg er stadig indlagt, og bliver snart sindsyg af at være her. Jeg hader det så som pesten.. Alle siger til mig, at jeg skal åbne mig noget mere over for personalet både her på afdelingen og hjemme på Søndergade. Men jeg KAN IKKE. Jeg ved ikke hvorfor, hver gang jeg får biksen en sætning op i hovedet, om hvordan jeg har det, kan jeg bare ikke få den ud!! aner ikke hvad jeg skal gøre snart! Jeg kan bare ikke ikke.

Jeg har det så skidt for tiden, men jeg er blevet bedre til at skjule det, fordi jeg får medicin. Jeg har så mange selvmordstanker, og ønsker sommetider virkelig at føre dem ud i livet. Men et eller andet holder mig tilbage, og kan ikke rigtig finde ud af hvad det er. Jeg skader også mig selv konstant, enten på den ene eller den anden måde. Jeg ville ønske jeg kunne slippe det igen.

Jeg er en stor fejl, en mørk plet og skændsel for min omverden. Jeg græder altid når jeg går i bad, for føler bare at jeg ikke hører til i denne verden længere. Jeg hader mine følelser, jeg hader mig.

Jeg tror, at jeg er skyld i at en i min familie er ved at få det skidt igen. Jeg tror jeg har kørt hende ned til briste punktet.. Hvor er jeg bare selvisk og egoistisk!

.. don't know what to say.

Her sidder jeg, med nerverne uden på tøjet, og venter på svar, om jeg kan få lov til at komme hjem og besøge min lejlighed.. Men lige nu har jeg godt nok en dårlig ''feeling'' omkring jeg nok ikke får lov.. Jeg håber så inderligt. Jeg tror, at jeg bliver ret skuffet hvis jeg ikke får lov.

Jep jeg er stadig indlagt, og nu går det mig efterhånden på nerverne.. Jeg sværger at jeg udskriver mig selv, når jeg ikke er tvangs indlagt mere. Hader at være på psykiatrisk!

The 1st week.

Så har jeg været indlagt i lidt over en uge.. og det hænger mig stadig ud af halsen.
Jeg er så bange for at være her. Jeg er bange for at få et slemt psykotisk anfald igen.. Jeg kan ikke huske så meget fra de sidste par anfald.. men jeg har fået fortalt, at de nogle stykker til at holde mig fast til sengen, så de kunne give mig en beroligende indsprøjtning. Føj for den..

Jeg er stadig bange for at spise maden her inde, fordi jeg er virkelig mange for at det er forgiftet eller at de har puttet medicin i.. Så min mor sige jeg har tabt mig, hvilket er godt jo :)

Senere i dag kommer min kontakt person fra søndergade (bosted), og besøger mig. Lad os se hvordan det går. Håber ikke hun er sur, for det hjælper mig bare ikke idag, tror jeg.

Lige nu er klokken faktisk lort om morgenen, og jeg har ikke sovet siden 04:20 tror jeg.. Så tror mit søvnproblem er ved at vende tilbage. Ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det.. En af nattevagterne har prøvet alt med mig.. jeg har set lidt film, været på computeren og lagt på min fakir-måtte. (En måtte med pikke på, som ikke skader ud over at det skulle gøre ondt at ligge på den) .. men det er bare som om det ikke virker på min selvskadende adfærd.. nå pyt.. det kan være at når jeg er lidt mere stabil at den der måtte kan hjælpe mig så.

Min mor var på besøg igår aftes.. og vi snakkede lidt om min indlæggelse og sådan.. og så pludselig spurgte hun om jeg måske synes det var rart, at stemmerne i mit hoved bestemte så meget.. og blev lidt overrasket over mit svar, ''ja''.. Ja jeg synes faktisk til tider at det er rart der er noget i mit hoved der tager beslutninger for mig, for jeg stinker til beslutninger.
Hvis det nogen sinde lykkeds mig at slippe af med de stemmer, så tror jeg at jeg ville føle mig tom og ensom.. som om jeg havde mistet nogen der stod mig nær.. men det ved jeg selvfølgelig ikke præcist, for har aldrig sådan rigtig prøvet at slippe helt af med dem.

Jeg er stadig tvangsindlagt og det bliver jeg nok med nogle dage/uger endnu siger min læge. Desværre.. men jeg tror også bare at hvis jeg ikke er tvangs tilbage holdt, så ville jeg udskrive mig selv.. så på den ene side er det godt, på den anden skidt...

.. Indlagt.

.. Jep indlagt.. IGEN.
Det startede alt sammen en aften jeg havde det rigtig skidt, og så ringede jeg og fortalte min mor hvordan jeg IVIRKLIGHEDEN har det. Og så blev jeg kørt på psykiatrisk skadestue. Der snakkede jeg med en læge, og så pludselig siger hun at de har desværre ikke flere sengepladser i skadestuen, så jeg måtte på den lukkede(E3) og sove.. og hendes beegrundelse var at der skulle være noget mere personale til at holde opsyn med mig.

Så kom jeg til samtale, der over hvor jeg hørte til i Børne og unge ambulatoriet. Og de snakkede helt vild. men jeg var mest Pist off over at bofælleskabet havde brændt mig af, og at jeg SELV skulle til samtale dernede, og ærligtalt synes jeg IKKE det er spor rimeligt! De ved jo godt at jeg ikke kan snakke med dem og fortælle alt.

Nå men det endte så med at jeg blev indlagt. Og nu får jeg en masse medicin MED tvang de fleste af gangene + at jeg idag blev erklæret indlagt på røde papir (tvangsindlagt). Great. Jep det kører for mig.. OR NOT! Jeg hader at være indlagt, i dag bare har jeg haft 3 anfald, hvoraf den ene var personalet der til og holde mig.

nå må slutte af, personalet sidder uden for min dør og skuler ondt til mig som om: ''skulle du ikke sove?''

Back to hell.

Så er jeg tilbage i søndergade, efter en lang og hård juleferie.
Er knap nok kommet ind af døren, og har det allerede af helveds til. Jeg hader det her sted så inderligt. 

Jeg har en grim fornemmelse.. Jeg har som om jeg bare er tom inden i.. total tomheds følelse. Jeg savner, men ved ikke hvad det er jeg savner. Jeg har brug for noget, men ved knap nok selv hvad det er jeg har brug for. Jeg kan bare mærke det! 

Jeg har en ubeskrivelig træng til at selvskade.. Bare mærke smerten, se blodet rende.. Eller måske slå hovedet ind i væggen til jeg brækker mig.. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.

Need to go.