torsdag den 16. december 2010

The time of my life.

Jeg sad lige og tænke tilbage på den fedeste tid i mit liv! efterskolen! Jeg gik på Fanø Efterskole årgang 07/08, the greatest time of my life... Jeg savner det vildt, savner sammenholdet, hyggestunderne og de fedeste oplevelse.
Jeg boede sammen med denne her fantastiske pige, og vi forstod virkelig hinanden.. Jeg kan huske en aften, hvor vi sammen med et par drenge og et par piger gik ud til bunker-nord. Vi lagde bare og kiggede stjerner og over den lysende by Esbjerg. Det var så smukt. Vi delte tanker, følelser og hemmeligheder, det var virkelig skønt. Jeg følte virkelig bare, at jeg var i eventyrland. Og den følelse jeg havde den aften, kommer altid igen, når jeg står under en stjerne klar himmel. Det var en vidunderlig tid!

Jeg kan også huske vores årlige skitur, jeg boede selvfølgelig i hytte sammen med de piger jeg holdt mest af på efterskolen, vi rå-hyggede virkelig! Drengene kom altid over om aftenen og vi lagde og så film så længe vi kunne få lov til det. Åd store mængder af norske chips og slik.
Der er en af afterne jeg specielt husker. En af pigerne jeg holdt meget af, fortalte os om hendes begyndende spiseforstyrrelse, og så sad vi der 3 piger midt om natten og udvekslede livserfaring, og vi tudbrølede, mens de andre sov trygt i deres senge. Det er nok en stund jeg aldrig glemmer. Savner den tid så ubeskriveligt!

Jeg er flere gange blevet tilbudt at komme med til noget efterskole-kom-sammen-noget, efter vi stoppede. Men sagde altid jeg ikke kunne, fordi jeg tror ikke de ville kunne genkende mig, da jeg har taget meget på pga. medicinen. Tænk at udseende kan betyde så meget for mig? at jeg ikke en gang, vil være sammen med dem, jeg har haft den bedste tid i mit liv med.. bare fordi at de ikke må se hvor ulækker tyk jeg er blevet. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne få mig selv til at sige ja den gang, men det kunne jeg bare ikke!

Jeg savner jer drenge og piger!
Fanø Efterskole, always on my mind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar