Magter snart ikke mere?

Jeg er stadig indlagt, og bliver snart sindsyg af at være her. Jeg hader det så som pesten.. Alle siger til mig, at jeg skal åbne mig noget mere over for personalet både her på afdelingen og hjemme på Søndergade. Men jeg KAN IKKE. Jeg ved ikke hvorfor, hver gang jeg får biksen en sætning op i hovedet, om hvordan jeg har det, kan jeg bare ikke få den ud!! aner ikke hvad jeg skal gøre snart! Jeg kan bare ikke ikke.

Jeg har det så skidt for tiden, men jeg er blevet bedre til at skjule det, fordi jeg får medicin. Jeg har så mange selvmordstanker, og ønsker sommetider virkelig at føre dem ud i livet. Men et eller andet holder mig tilbage, og kan ikke rigtig finde ud af hvad det er. Jeg skader også mig selv konstant, enten på den ene eller den anden måde. Jeg ville ønske jeg kunne slippe det igen.

Jeg er en stor fejl, en mørk plet og skændsel for min omverden. Jeg græder altid når jeg går i bad, for føler bare at jeg ikke hører til i denne verden længere. Jeg hader mine følelser, jeg hader mig.

Jeg tror, at jeg er skyld i at en i min familie er ved at få det skidt igen. Jeg tror jeg har kørt hende ned til briste punktet.. Hvor er jeg bare selvisk og egoistisk!

.. don't know what to say.

Her sidder jeg, med nerverne uden på tøjet, og venter på svar, om jeg kan få lov til at komme hjem og besøge min lejlighed.. Men lige nu har jeg godt nok en dårlig ''feeling'' omkring jeg nok ikke får lov.. Jeg håber så inderligt. Jeg tror, at jeg bliver ret skuffet hvis jeg ikke får lov.

Jep jeg er stadig indlagt, og nu går det mig efterhånden på nerverne.. Jeg sværger at jeg udskriver mig selv, når jeg ikke er tvangs indlagt mere. Hader at være på psykiatrisk!

The 1st week.

Så har jeg været indlagt i lidt over en uge.. og det hænger mig stadig ud af halsen.
Jeg er så bange for at være her. Jeg er bange for at få et slemt psykotisk anfald igen.. Jeg kan ikke huske så meget fra de sidste par anfald.. men jeg har fået fortalt, at de nogle stykker til at holde mig fast til sengen, så de kunne give mig en beroligende indsprøjtning. Føj for den..

Jeg er stadig bange for at spise maden her inde, fordi jeg er virkelig mange for at det er forgiftet eller at de har puttet medicin i.. Så min mor sige jeg har tabt mig, hvilket er godt jo :)

Senere i dag kommer min kontakt person fra søndergade (bosted), og besøger mig. Lad os se hvordan det går. Håber ikke hun er sur, for det hjælper mig bare ikke idag, tror jeg.

Lige nu er klokken faktisk lort om morgenen, og jeg har ikke sovet siden 04:20 tror jeg.. Så tror mit søvnproblem er ved at vende tilbage. Ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det.. En af nattevagterne har prøvet alt med mig.. jeg har set lidt film, været på computeren og lagt på min fakir-måtte. (En måtte med pikke på, som ikke skader ud over at det skulle gøre ondt at ligge på den) .. men det er bare som om det ikke virker på min selvskadende adfærd.. nå pyt.. det kan være at når jeg er lidt mere stabil at den der måtte kan hjælpe mig så.

Min mor var på besøg igår aftes.. og vi snakkede lidt om min indlæggelse og sådan.. og så pludselig spurgte hun om jeg måske synes det var rart, at stemmerne i mit hoved bestemte så meget.. og blev lidt overrasket over mit svar, ''ja''.. Ja jeg synes faktisk til tider at det er rart der er noget i mit hoved der tager beslutninger for mig, for jeg stinker til beslutninger.
Hvis det nogen sinde lykkeds mig at slippe af med de stemmer, så tror jeg at jeg ville føle mig tom og ensom.. som om jeg havde mistet nogen der stod mig nær.. men det ved jeg selvfølgelig ikke præcist, for har aldrig sådan rigtig prøvet at slippe helt af med dem.

Jeg er stadig tvangsindlagt og det bliver jeg nok med nogle dage/uger endnu siger min læge. Desværre.. men jeg tror også bare at hvis jeg ikke er tvangs tilbage holdt, så ville jeg udskrive mig selv.. så på den ene side er det godt, på den anden skidt...

.. Indlagt.

.. Jep indlagt.. IGEN.
Det startede alt sammen en aften jeg havde det rigtig skidt, og så ringede jeg og fortalte min mor hvordan jeg IVIRKLIGHEDEN har det. Og så blev jeg kørt på psykiatrisk skadestue. Der snakkede jeg med en læge, og så pludselig siger hun at de har desværre ikke flere sengepladser i skadestuen, så jeg måtte på den lukkede(E3) og sove.. og hendes beegrundelse var at der skulle være noget mere personale til at holde opsyn med mig.

Så kom jeg til samtale, der over hvor jeg hørte til i Børne og unge ambulatoriet. Og de snakkede helt vild. men jeg var mest Pist off over at bofælleskabet havde brændt mig af, og at jeg SELV skulle til samtale dernede, og ærligtalt synes jeg IKKE det er spor rimeligt! De ved jo godt at jeg ikke kan snakke med dem og fortælle alt.

Nå men det endte så med at jeg blev indlagt. Og nu får jeg en masse medicin MED tvang de fleste af gangene + at jeg idag blev erklæret indlagt på røde papir (tvangsindlagt). Great. Jep det kører for mig.. OR NOT! Jeg hader at være indlagt, i dag bare har jeg haft 3 anfald, hvoraf den ene var personalet der til og holde mig.

nå må slutte af, personalet sidder uden for min dør og skuler ondt til mig som om: ''skulle du ikke sove?''

Back to hell.

Så er jeg tilbage i søndergade, efter en lang og hård juleferie.
Er knap nok kommet ind af døren, og har det allerede af helveds til. Jeg hader det her sted så inderligt. 

Jeg har en grim fornemmelse.. Jeg har som om jeg bare er tom inden i.. total tomheds følelse. Jeg savner, men ved ikke hvad det er jeg savner. Jeg har brug for noget, men ved knap nok selv hvad det er jeg har brug for. Jeg kan bare mærke det! 

Jeg har en ubeskrivelig træng til at selvskade.. Bare mærke smerten, se blodet rende.. Eller måske slå hovedet ind i væggen til jeg brækker mig.. Jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.

Need to go.

.. Happy New year? or not?

Lad 2011 blive bedre end 2010..
Eller det håber og ber jeg til.
Har stadig problemer med søvnen.. og de sidste par dage har det tricket det hele, at jeg ikke får søvn nok. Om aftenen bliver jeg mere psykotisk end normalt.. Jeg skader mig selv rigtig meget, og føler ikke rigtig at der er nogen udvej lige nu.

2010 var et mærkeligt år:
året ''startede'' stort set med et selvmordsforsøg, hvilket jo aldrig er rart.
Jeg havde en okay sommer.. skønt humør, og var sådan stort set ved at blive klar til at flytte i egen lejlighed.
god tid efterfulgt af et STORT tilbage skridt.
Flytte på Søndergade, ENDNU større nedtur.
Efterfulgt af indlæggelse.
Dårlig jul og nytår.

og så er vi klar til endnu et år.. lad det nu forhelved blive bedre!!! 

Wierd??

Jeg havde en virkelig sær oplevelse idag..
Jeg var nede i byen og handle med far. Når jeg gik forbi andre mennesker nede i byen, så var det som om at de talte et andet sprog? ikke dansk og hellere ikke tysk, selvom der er mange tyskere på ferie her. Det var et totalt mærkelig sprog.. og igen havde de total mærkelig øjne? Røde rasende øjne.

Jeg skal til julefrokost i aften.. jeg har bare lyst til at drikke mig hamrende stiv, fordi jeg magter ikke den del af familien ! ..
Dø dø dø dø dø..

Not the best christmas.

Juleaften startede ikke så godt.. for det første hoppede en af deres hunde ned fra mig, og slog sig, og så fik jeg selvfølgelig skyldfølelse selvom jeg faktisk ikke gjorde noget, det var jo den der selv sprang. for det andet var der så mange mennesker, og jeg havde det faktisk af helveds til.. de larmede og så var der sindsyg mange møgunger.
For det tredje gik jeg oven på for at græde, og det opdagede min mor så. Og så sagde jeg stille til min mor nedeunder at jeg ikke var så glad for bord opdækningen, fordi jeg skulle side ved siden af min 6 årig halv kusine og overfor min 9 årig mærkelig halv fætte + langt væk fra mor og far. Og det overhørte min moster, som jeg følte blev pisse fornærmet.. og endnu mere dårlig samvittighed til mig!

Jeg blev glad for julegaverne, specielt dem fra mor & far og den fra mine brødre. Jeg blev helt rørt over at mine brødre havde tænkt på mig, de havde købt et navne armbånd til mig.. Vi er ellers ikke på gaver med hinanden før vi fylder 18.. og jeg er jo fyldt 18 så jeg er begyndt at købe gaver til jul og fødselsdage. Mor og far havde købt en sølv medaljon, hvor der er plads til to billeder i.

Jeg er lidt ked af at Nynnemand, er så sur for tiden, jeg tror han bliver stresset når vi er hjemme med mine forældre. (nynnemand er min fugl.) Han betyder så meget, og jeg er så ked af at han er så stresset.

Tomorrow it's christmas..

Jep, i morgen er det jul, og er ikke engang i julestemning! .. Jeg glæder mig ikke engang.. Det er hårdt at blive voksen, så er jul bare ikke det samme længere. Jeg huske da man var barn, var jul altid noget stort, der glædede man sig både til lillejuleaften, hvor vi leger pakkeleg i vores familie, og juleaften, hvor der var gaver, god mad og man var sammen med sin dejlige familie... men i år.. er det bare ikke det samme?

I hate winter.

Der så meget sne uden for, og jeg hader det. Jeg hader simpelhen vinter.. Det er koldt og mørkt.. og jeg får det altid dårligt om efteråret og vinteren.. og selvfølgelig er denne vinter ikke anderledes.
Mit humør svinger helt vildt, jeg er helt vild glad det ene øjeblik, og vildt ked af det det næste.. Men har heldigvis noget humørstabiliserende medicin (SOM JEG IKKE TAGER PÅ AF).. og det virker da lidt, men ville ønske, at det IKKE virkede sådan, så jeg kan skjule, hvordan jeg har det inden i...

I nat har jeg faktisk sovet bedre end normalt, og det var rigtig dejligt.

Jeg har ikke så meget at fortælle i dag, see ya.

Yesterday is no different from today, kill me before tomorrow!

Jeg var på psyk. i dag.. og ved ikke helt hvordan det gik. Vi snakkede lidt om julen, og min lemlestede mave og medicin... Jeg sagde nej til mere medicin, selvom jeg faktisk har det af helveds til.. Sover stadig rigtig dårligt om natten, vågner stadig med angst-anfald, skærer i mig selv når jeg ikke kan holde det ud mere.. Men det går lige så godt med at tabe sig! Jeg vil IKKE veje mere, og det kommer jeg til hvis jeg begynder på medicinen igen.. Men på den anden side, ved jeg også, at det ville hjælpe mig en smule. Men nu prøver jeg uden medicin, og hvis jeg så ikke kan holde det ud mere, må vi jo så se om jeg vil starte på mit medicin igen.

Jeg fik et total flip-ud-anfald i går, jeg havde lige lagt og sovet lidt, og så pludselig vækkede et personale mig, selvom han godt ved jeg ikke sover godt om natten, og så sige han fandme at jeg skal lave aftensmad.. det er også fint nok, mens jeg lige lå og vågnede lidt, begynder at så at sige at vi og bare kan tage rugbrød i stedet. Og der flippede jeg totalt ud, fordi jeg var lige vågnet .. Jeg gik grædende ud af fællesrummet, og råbte at jeg gad slet ikke at diskuterer med ham, og vi bare kunne tage det lorte rugbrød, hvis han absolut skulle presse mig. Så jeg låste mig ude på badeværelset, og skar i mig selv.. men det var ikke på grund af ham, det var pga mig selv og den reaktion jeg kom med..

Jeg er lige kommet hjem til ''de gamle'' i dag, for at holde juleferie. Jeg er spændt på at se hvordan det kommer til at gå, indtil videre går det fint.. men er bare så nervøs for at det går galt for mig. Jeg vil så gerne have denne her juleferie til at fungere, så gør alt for ikke at vise, hvor skidt jeg egentlig har inden i.

Merry Christmas!

.. don't know what to say.

Jeg har det meget mærkeligt. Jeg blev helt vild svimmel i går aftes, og lige nu er jeg også helt vild svimmel... som om at hvis jeg rejste mig op, ville jeg besvime.
I går.. efter jeg havde skåret i mig selv, blev min arm helt vild mystisk. Jeg fik ondt i den, ikke svien som det plejer, og sådan virkelig ondt.. Jeg blev lidt bekymret, men det var dog kun overfladisk.
Hele min mave er fyldt med snitsår.. godt nok ikke særlige dybe, men de er der. Det ser godt nok voldsomt ud, men det er kun fordi der er mange af dem.

Jeg er lidt ked af det i dag, jeg ville ønske, at jeg bare kunne forsvinde fra jordens overflade, og glemme alt jeg tumler med. Jeg tror virkelig at jeg trænger til en ordenlig nats søvn.

Sad.

Jeg ved ikke hvorfor jeg er ked af det, det kom bare pludselig .. Har lyst til at sætte mig til at tude-brøle. Jeg har lyst til at gå amok på min krop med en kniv, igen! Jeg hader mig selv virkelig meget.. føler mig ulækker fordi jeg har spist så meget aftens mad.. mere end jeg plejere. Havde virkelig lyst til at brække lortet op igen, men gjorde det ikke.
Jeg tror min krop er på overarbejde, sover ikke ordenligt om natten.. så.. jeg er ved at være godt træt. Men jeg tør simpelhen ikke at gå i seng, fordi når mørket falder på, og lige når jeg har slukket tv, ligger jeg bare i mørket og har de vildeste angst- og psykotiske anfald. Jeg tør simpelhen ikke at sove.

Jeg er så træt!

6 days to christmas.

Nu er juleaften lige om hjørnet, og magter det ikke. Lige nu vil jeg bare gerne have lortet overstået.. men sådan går det nok ikke.

Jeg ved snart ikke hvor jeg skal gøre af mig selv længere, jeg sover så dårlig om natten, og er bange for at gå i seng, for så starter møllen forfra. syns- og føle-hallucinationerne vender kraftigt tilbage, og jeg får sommetider angst anfald, og værelset begynder at snurrer, når jeg har siddet og hyperventileret længe. Men holder ud i nu, for vil simpelhen ikke have anti-psykotisk igen, nu går det lige så godt med at tabe sig. Jeg vil gøre ALT for IKKE at komme tilbage på anti-psykotisk. Jeg vil gøre alt for at tabe mig, fordi det ødelægger mit selvværd og min selvtillid.. og nu hvor jeg er kommet af mit normale medicin, kan jeg først rigtig se hvor tyk jeg er blevet. Før da følte jeg mig som en tynd pige, når jeg ikke så mig i spejlet. Totalt forskruet.

Senere i dag, skal jeg i biffen med moster, mosters kæreste og lillebror. Lige nu føler jeg mig faktisk ikke særlig oplagt, men det kan nå at ske endnu.. håber jeg da.

Miss you so much.

Jeg sad lige og snakkede med et personale for et stykke tid siden, og vi snakkede om en veninde jeg har havde på efterskolen.. Og at jeg savnede hende så inderligt. Hun betød alt for mig, hun var virkelig det man kunne kalde en faktisk veninde... Hun trøstede mig da mig da min daværende kærste slog op. Hende og jeg havde nærmest en ugentlig ''Roomie-dag'', hvor vi kørte ned i nordby og købe slik og chips ind, og så sad vi på værelset med stearin lys og søgte sange på youtube. jeg savner det så meget! jeg savner DIG så meget!
Jeg vil så gerne tage kontakt til hende, men tror ikke at nogen af os, er særlig gode til at holde kontakten. Og hun bor ikke ret langt fra mig. Øv, tag dig sammen trillemille! Nu her hvor jeg fået lidt mere overskud vil jeg prøve at tage kontakt til hende.
Nu må vi se (: